Hér hos TrylleGarnet finder du garn der er produceret med omtanke. Vi har fundet danske firmaer der alle har en tæt kontakt til producenten af garnet. Dette er med til at øge kvaliteten af produkterne.
Firmaet Frisenvang blev etableret 2014 af Marianne Frisenvang.
Hovedproduktet er håndspundet bæredygtigt alpaka-uldgarn. Frisenvangs strikkegarn produceres af et lille coooperativ i Marcapata i Andesbjergene. Det danske firma er cooperativets eneste kunde og den løn kvinderne får fra garnproduktionen, har stor betydning for familierne. Garnet produceres efter traditionelle metoder, som det er blevet gjort gennem generationer, dvs i hånden, med plantefarver og efter økologiske principper.
Læs mere om Frisenvang hér.
Søstrene Johannesen står bag firmaet Krea Deluxe, der blev stiftet I 2015. Krea Deluxe udvikler økologisk luksusgarn i en helt unik farveskala. Garnet er produceret efter GOTS-principper og er 100% fri for skadelig kemi. Søstrenes passion for garn og håndarbejde ses tydeligt i deres smukke hækle- og strikkedesigns, hvor der er stor focus på detaljer og æstetik.
Siden 2009 har Mohair by Canard produceret og leveret garn af højeste kvalitet til fortrinsvis danske og skandinaviske forhandlere. Garnet fremstilles efter godkendte metoder med fokus på bæredygtighed og omtanke for lokalmiljø og dyrevelfærd. Dette opnåes bla via et samarbejde med Mohair South Africa, en non-profit organisation, der løbende fører kontrol med partnere og produkter, for at sikre de bedste forhold for dyrene og de ansatte i produktionen.
Brandet ”Mohair by Canard” ejes af Von Broich Mohair Aps. Von Broich Mohair var tidligere selv mohairgedeavler I Danmark. Idag ligger produktionen i Sydafrika i Karoo-regionen.
Når du køber Mohair by Canard er du altid sikret høj kvalitet og ren luksus.
MAMA yarn er en ny lille garn-producent der arbejder ud fra et brændende ønske om, at bruge den danske uld som der findes hos lokale fåreavlere i Danmark. Størstedelen af denne uld går til spilde, da vi hér i landet, har en begrænset garnproduktion. Alt garn fra MAMA yarn er produceret af 100% overskudsuld og spundet på lokale spinderier uden brug af kemikalier og syntetiske stoffer.